De store rentefald er ovre. Her er, hvad boligejerne kan forvente til efteråret

Rentefesten er ved at være slut for danske boligejere med korte lån. Efter et år med markante rentenedsættelser venter der nu mere beskedne udsigter i efteråret. Boligejere kan glæde sig over, at renten allerede er faldet med 1,5 procentpoint det seneste år. Men tiden med store rentefald er forbi. Sådan lyder det fra eksperter, Berlingske har talt med. Det sker på baggrund af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, holdt rentemøde torsdag. Her fastholdt ECB eurorenten på to procent. Danmarks Nationalbank fastholdt den danske rente på 1,6 procent. Det var helt som ventet, hvilket også skal ses i lyset af, at obligationsmarkedet ved åbningen fredag morgen ikke reagerede. Kurserne holdt sig nogenlunde i ro. Det store spørgsmål er så, hvad ECB gør med renten resten af året og ikke mindst til næste rentemøde i september. Her er økonomernes holdning lidt forskellige. Chefanalytiker og privatøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann er den, som tror mindst på, at renten vil blive sat længere ned. »Efter otte rentesænkninger på under 14 måneder forventer vi, at ECB holder renten i ro resten af året. Vi forventer dog, at ECB vil holde døren åben for yderligere rentesænkninger i andet halvår af 2025,« siger Lise Nytoft Bergmann. Hun påpeger, at Christine Lagarde på pressemødet efter rentemødet sagde, at der stadig er betydelige risici for den økonomiske vækst i eurozonen, og at den nuværende pause i rentesænkningen ikke er det samme, som at renten har nået bunden. Men trods det er Nordeas hovedscenarie, at ECB ender med at holde renten i ro i den tilbageværende del af i år. Renten har taget stort dyk Eurorenten har først og fremmest betydning for boligejernes korte rentetilpasningslån. Det er lån, hvor renten justeres med jævne mellemrum. Hos Nordea Kredit er renten på det etårige lån i øjeblikket på 2,1 procent, og det regner Lise Nytoft Bergmann også med vil være tilfældet, når året er omme. Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er en af de økonomer, der ikke tror, at det er helt slut med at få renten længere ned. »Vi forventer, at ECB sætter renten ned igen i september, men at det så også vil være den sidste af slagsen i denne omgang,« siger Jeppe Juul Borre og fortsætter: »Vi tror på, at de variabelt forrentede lån kan falde en smule mere – men det er ikke med særlig meget. Til det skal vi så samtidig huske på, at renten på blandt andet F-kort for mange låntagere er dykket med 1,5 procentpoint gennem det seneste år.« Boligejere, som har F-kort lån skal have fornyet deres rente hvert halve år. Der er ingen alarmklokker Jeppe Juul Borre mener, at ECB har det fint med det nuværende renteniveau. Der er kommet godt styr på inflationen, som er tæt på målsætningen på to procent. Herudover fremhæver han, at ECB netop har offentliggjort sin udlånsundersøgelse, som både viser fornuftig lånelyst og udlånsvillighed. Den undersøgelse viser dermed, at der ikke er den store grund til at ændre på renten. »Der er ingen alarmklokker fra den undersøgelse, som peger i retning af, at ECB skal til at gøre noget drastisk,« siger Jeppe Juul Borre. Hos Danske Bank mener man ligeledes, at renten vil blive sænket fra to procent til 1,75 procent til september. Chefanalytiker i Totalkredit Sune Malthe-Thaagaard er den mest optimistiske på boligejernes vegne. Han forventer, at der kommer yderligere to rentenedsættelser fra ECB resten af året, og det vil også kunne ses på danskernes boligrente. »F-kort-renten har siden 1. juli været 2,2 procent, og vi forventer, at F-kortrenten falder til 1,8 procent. Det svarer til en rentebesparelse på 250 kroner pr. måned efter skat for hver lånte million kroner,« siger Sune Malthe-Thaagaard og påpeger, at det svarer til en besparelse på 3.000 kroner på et år. Ikke længere nær så varmt Den europæiske rente er dog langtfra den eneste, som har betydning for de danske boligejere. Traditionelt siger man, at eurorenten påvirker renten på de korte boliglån. Men rigtig mange danskere har boliglån med en fast rente gennem hele lånets løbetid. Den rente bliver kaldt den lange rente, og den bliver i langt højere grad påvirket af, hvad der sker i USA. I 2024 havde Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, travlt og satte renten ned tre gange fra 5,5 procent og til 4,5 procent. Men i år har centralbankchef Jerome Powell foreløbig valgt at holde renten i ro. Federal Reserve arbejder en smule anderledes end ECB. Sidstnævnte ser udelukkende på inflationen, når den skal fastsætte renten, mens Den amerikanske centralbank holder øje med både inflationen og arbejdsmarkedet. Når det gælder inflationen, nærmer amerikanerne sig målet med en inflation på de to procent. Ser vi på arbejdsmarkedet, ligger ledigheden ret stabilt på lidt over fire procent, men der bliver ikke skabt helt så mange nye job, som det tidligere var tilfældet. »Det virker derfor rimeligt at konkludere, at arbejdsmarkedet ikke længere er nær så varmt,« siger Lise Nytoft Bergmann. Kan give artig overraskelse Hun fremhæver, at det får markedet til at tro på, at Fed sætter renten ned to gange i andet halvår med 0,25 procentpoint hver gang. Det er dog ikke en konklusion, Nordea nødvendigvis vil skrive under på. Lise Nytoft Bergmann mener, at Federal Reserve vil holde renten i ro resten af året og ligeledes næste år. »Det får i givet fald også betydning for de lange realkreditrenter i Danmark, som vi ikke forventer falder yderligere fra det nuværende niveau,« siger Lise Nytoft Bergmann. Den lange boligrente er på nuværende tidspunkt fire procent. Lånet handles til en kurs, som er på over 99 og nogle gange tæt på 100. Det mener Jeppe Juul Borre også vil være tilfældet i den kommende tid, men han vil ikke helt lukke døren for, at den rente også kan falde en smule. Det vil i givet fald sætte gang i en af de danske boligejeres yndlingsaktiviteter. »Skulle renteudviklingen overraske og sende renten ned til 3,5 procent eller ligefrem tre procent, vil vi se en hel del boligejere konvertere til en lavere rente. Det er ikke vores hovedscenarie, men når det kommer til renter, skal der altid stå en dør åben for uventede drejninger,« siger Jeppe Juul Borre. https://www.berlingske.dk/oekonomi/de-store-rentefald-er-ovre-her-er-hvad-boligejerne-kan-forvente-til